I den politologiske disciplin vælgeradfærd udvikles teori og undersøgelsesteknikker til belysning af vælgernes politiske deltagelse, stemmeadfærd og forklaringer på denne.
Der skelnes ofte mellem korttidsfaktorer, f.eks. påvirkninger af vælgerne under valgkampe og igennem den økonomiske konjunktur (op- og nedgange i den økonomiske aktivitet), og langtidsfaktorer, f.eks. i hvilket omfang vælgeradfærden er bestemt af klassemæssigt tilhørsforhold, partiidentifikation og livsstil.
Op til et valg er vælgerne underlagt en lang række påvirkninger, der motiverer stemmeafgivningen, eventuelt bestemmer, at vælgeren bliver hjemme på sofaen. Blandt de vigtigste af disse påvirkninger er økonomiens tilstand, specielt hvis denne kan tillægges den siddende regering. Med globaliseringen er landene blevet mere gensidigt afhængige rent økonomisk, og i det omfang vælgerne erkender, at den siddende regering ikke er ansvarlig for en økonomisk nedgang, er det ikke sikkert, det påvirker vælgeradfærden.
På det lidt længere sigt hænger vælgernes præferencer for partier sammen med gruppetilhørsforhold. Det gælder både påvirkninger fra opinionsledere i vælgernes nærhed og vælgernes erhvervsgruppe/sociale klasse. I de senere år har den såkaldte klassestemme dog aftaget i betydning. Til gengæld kan vælgerens livsstilssegment spille en rolle, herunder også, at stemmeafgivning og partiidentifikation kan være en del af vælgernes identitetsprojekt i senmoderniteten. Eksempel: Jeg stemmer på det parti for at vise, at jeg er optaget af miljøets tilstand.
En del forskning har beskæftiget sig med, om vælgernes valg følger idealtypen om rationelt valg, eller om vælgerne er underkastet irrationelle påvirkninger, f.eks. fra politisk spin og valgkampslogans, der låner virkemidler fra reklame- og PR-branchen. I virkeligheden kan det være en blanding af sådanne elementer, der er afgørende.
