Begrebet bruges for det første i forbindelse med gruppers eller enkeltpersoners sociale mobilitet inden for samfundsstrukturen eller mellem socialgrupperne. I begge tilfælde betragtes samfundet som et hierarki, hvor man både kan bevæge sig opad eller nedad.
Man skelner mellem social mobilitet fra den ene generation til den næste (intergenerationsmobilitet) og mobilitet inden for den enkeltes liv (intragenerationsmobilitet). For begge typer gælder det, at begreberne social arv og mønsterbrydere spiller en central rolle. For det andet kan begrebet mobilitet referere til arbejdskraftens mobilitet. Man har her fokus på faktorer økonomiske, strukturelle, psykologiske eller institutionelle - der henholdsvis kan hæmme eller fremme arbejdskraftens geografiske bevægelighed.
