Åbn undermenuer...

PISA

OECD's ”Program for International Student Assessment” (PISA) er et system af internationale vurderinger, der fokuserer på 15-årige skoleelevers færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab. Undersøgelserne foretages hvert tredje år og har til formål at forbedre uddannelsernes kvalitet i de forskellige lande.

I 2012 deltog knap en halv million elever fra 65 nationer i testene. Singapore løb med førstepladsen, mens Danmark som sædvanlig endte i midtergruppen blandt OECD-landene. Finland var klart bedste europæiske nation. Den slags resultater giver stof til eftertanke både hos de danske politikere og i offentligheden, for i vores selvforståelse burde vi jo ligge langt bedre.