Ifølge samfundsforskeren Johannes Andersen er der især to krav, man skal leve op til for at kunne begå sig i det senmoderne netværkssamfund: man skal kunne bruge sproget refleksivt, og man skal kunne bevæge sig hurtigt rundt i samfundets netværk. Man skal med andre ord kunne udtrykke sig sprogligt nuanceret om komplekse og abstrakte forhold, og man skal være fleksibel og mobil. De individer, der ikke har disse evner og færdigheder, bliver mere eller mindre marginaliserede i samfundet. Andersen opstiller fire individtyper ud fra kombinationer af de to nævnte krav: ”projektmagerne”, ”nørderne”, ”tilskuerne” samt ”stammekrigerne og de usynlige”.
”Projektmagerne” er en gruppe, som på glimrende vis lever op til samfundets ideal om flere valg og færre forpligtelser. ”Projektmagerne” har gode evner for sprog og abstraktioner og er fleksible og mobile. De er med til at bekræfte værdien af moderne velfærd og dyrkelsen af individets selvstændighed.
