Livsformsteorien indeholder en række principielt forskellige begrebsverdener, som hverdagsliv i det moderne samfund kan analyseres med.
Den selvstændige livsform er bl.a. karakteriseret ved, at der ikke skelnes mellem arbejde og fritid. Hele familien indgår i produktionsenheden. Virksomhedens økonomi og privatøkonomien er uadskillelige. Virksomheden er et middel, der samtidig er sit eget mål. At være selvstændig er også at være sin egen herre, hvilket realiseres vha. virksomheden.