Den Danske Forening blev stiftet som en nationalistisk indvandrerkritisk organisation i 1987. Foreningen har i nogle år udgivet bladet Danskeren med stærkt indvandrerkritiske indlæg. Foreningen forsøger at etablere historiske forbindelseslinjer tilbage til modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Danmark står i en lignende situation som dengang, mener foreningen, med risiko for, at den danske egenart undermineres, når der kommer for mange udlændinge ind i landet. Den danske Forening er vor tids frihedskæmpere. Det er ikke mindst islam og islamiseringen af Europa, der af foreningen ses som en trussel, der bør sættes ind imod.
Flere fremtrædende politikere i Dansk Folkeparti (DF) har været medlemmer af Den Danske Forening, men DF lægger i dag afstand til foreningen.