Åbn undermenuer...

Udlændingelovgivningen

Udlændingeloven fastlægger reglerne for udlændinges adgang til Danmark og deres retsstilling, når de er i landet. Udlændinge kan komme ind i Danmark som turister, med eller uden visum. Om der kræves visum til turister, afhænger af de aftaler, Danmark har lavet med de lande, turisterne kommer fra. En turist har kun ret til at opholde sig i landet i en begrænset periode, typisk 3 måneder.

Man kan få opholdstilladelse i Danmark, hvis man kommer til landet for at studere, men det kræver optagelse på en dansk uddannelse. Det er lettere for nordiske borgere og borgere fra EU-lande end for borgere fra lande uden for disse områder.

Som følge af det indre marked i EU er der adgang for EU-borgere til at komme til Danmark og opholde sig i landet som led i erhvervsvirksomhed og arbejde. Ifølge EUs unionstraktat har EU-borgere fri bevægelses- og opholdsret inden for EU-territoriet:

ARTIKEL I-10
Unionsborgerskab

1. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er et
supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.
2. Enhver unionsborger har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i forfatningen. Enhver unionsborger a) har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(Kilde: Unionstraktaten).

Unionsborgerskabet er dog en af de EU-politikker, Danmark har taget forbehold overfor. I praksis gælder nu en fælles forståelse af, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale borgerskab og ikke træder i stedet for det.

Danmark har tiltrådt internationale konventioner om asylret og behandling af flygtninge. Hvis mennesker er udsat for forfølgelse i deres hjemland som følge af tro, hudfarve, seksuel orientering eller politisk opfattelse, og de flygter ud af deres hjemland, skal andre lande, de søger ind i, og som har ratificeret FNs flygtningekonvention, tage imod dem og behandle deres ansøgning. Inden for EU har man vedtaget den såkaldt Dublin-konvention, der giver EU-landene ret til at sende asylansøgere tilbage til det første land, de kom til i EU. Aftalen herom er indgået bl.a. fordi, man har villet forhindre asylshopping, dvs. at asylansøgere forsøger at lande i det land, der skønnes at give den bedste behandling til asylansøgere. En kedelig konsekvens af Dublin-konventionen er dog blevet, at der har været en tendens til ophobning af asylansøgere i det sydlige EU-område og specielt i Grækenland. I september 2010 underkendte den europæiske menneskerettighedsdomstol en dansk afgørelse om 155 asylansøgere, som man ville sende tilbage til Grækenland, hvor de først var landet.

Asylansøgere, der får behandlet deres sag i Danmark, får ophold i et asylcenter, mad og lommepenge og kan få råd og vejledning i asylcentret eller hos Udlændingeservice under Integrationsministeriet.

Hvis ansøgningen om asyl ikke imødekommes, skal asylansøgeren sendes tilbage til det land, vedkommende kom fra, hvilket ikke altid er let at gennemføre. Hvis asylansøgningen imødekommes, opnås status af flygtning, og flygtningen indrulleres i et integrationsprogram med bl.a. undervisning i dansk sprog og samfundsforhold. 

I Danmark har man ikke en egentlig indvandringspolitik. For nogle år siden indførtes dog bl.a. efter amerikansk forbillede en slags green card-ordning for specialister og uddannede personer, som man mangler på det danske arbejdsmarked. De får midlertidig arbejds- og opholdstilladelse med mulighed for forlængelse af tilladelsen.

 

 

Læs videre