Åbn undermenuer...

Gerrymandering

Gerrymandering (på dansk: valggeometri) betyder manipulation med valgkredses grænser, så valgchancer for bestemte kandidater øges. Valgkredsen kan blive så forvredet, at den ligner et eksotisk dyr, deraf betegnelsen Gerrymander, der kan minde om Salamander. Begrebet blev brugt første gang i en Boston-avis i 1812 som en beskrivelse af en omdannelse af en valgkreds, der var blevet ændret op til et valg til det lokale senat i en Massachusetts-valgkreds. Det skete under guvernøren Elbridge Gerry. Deraf den første stavelse i ordet.

Gerrymandering er stadig udbredt ved valg i USA, både valg i enkeltstater og valg til Repræsentanternes Hus. Det er ikke muligt at lave det ved valg til det føderale Senat, hvor der jo vælges 2 senatorer fra hver af de 50 stater. Gerrymandering udøves også i andre politiske systemer.

Læs videre