I det traditionelle samfund var den dominerende socialkarakter det traditionsstyrede individ. Landsbyen/lokalsamfundet, slægten og familien socialiserede individerne og udtrykte forventninger om, at faste normer, traditioner og værdier blev efterlevet. Ved afvigelse fra forventningerne bragte et individ ikke bare skam over sig selv, men over hele familien.