Begrebet anvendtes fra middelalderen som betegnelse for de indbyggere i byerne, købmænd, håndværkere og grundejere, som havde særlige rettigheder og privilegier i forhold til andre indbyggere. De havde næringsbrev og kunne sidde i byens råd. Med industrialiseringen kom borgerskabet også til at omfatte ejerne af industrivirksomhederne.
I marxistisk teori står borgerskabet under den kapitalistiske produktionsform samlet over for lønarbejderklassen i et modsætningsforhold, som er den vigtigste modsætning i industrisamfundet. I nyere tid har begrebet fået en mere diffus betydning med associationer i retning af en traditionsbevidst, finkulturel elite.
