Åbn undermenuer...

Global ulighed

Den økonomiske ulighed i verden er stadig meget stor, men beregninger foretaget af Branko Milanovic, en ledende økonom i Verdensbanken, viser tegn på, at den globale ulighed er faldende. Han anvender Gini-koefficienter til sine beregninger og skelner mellem tre forskellige ulighedsbegreber, typerne 1, 2 og 3. De tre begreber giver Gini-koefficienter på henholdsvis 55, 53 og 68 i 2011.

 Uddybende forklaring

Den økonomiske ulighed i verden er stadig meget stor, men beregninger foretaget af Branko Milanovic, en ledende økonom i Verdensbanken, viser tegn på, at den globale ulighed er faldende. Han anvender Gini-koefficienter til sine beregninger og skelner mellem tre forskellige ulighedsbegreber, typerne 1, 2 og 3.

Type 1-ulighed: Denne beregnes ved, at man tager gennemsnitsindkomsten for hvert land i verden og derefter stiller landene op i rækkefølge efter størrelsen af gennemsnitsindkomsten (den laveste først). Derefter beregnes Gini-koefficienten (jfr. Lorenz-kurven). Resultatet af denne målemetode er, at den globale ulighed generelt har været stigende helt op til årtusindskiftet, hvorefter den begynder at falde. Før den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet var velstandsforskellen mellem nationerne begrænset, men pga. revolutionen voksede de rigere lande i verden væsentligt hurtigere end de fattige med en meget stor global ulighed til følge. Omkring 1980 skete der en ændring i flere udviklingsøkonomier, hvilket fik gennemsnitsindtægterne i disse lande til at stige, men først omkring årtusindskiftet var væksten i en række udviklingsøkonomier så stærk, at den globale Gini-koefficient begyndte at falde. Siden 2000 er koefficienten faldet fra ca. 58 til 55.

Type 2-ulighed: Denne beregnes igen ud fra landenes gennemsnitsindkomster, men her inddrages befolkningsstørrelsen i beregningen af den globale ulighed. Denne metode bevirker, at den globale Gini-koefficient op gennem 1900-tallet bliver højere end ved type 1-uligheden, men til gengæld falder uligheden allerede fra ca. 1980. Dette skyldes, at de befolkningstunge lande: Kina og Indien, får fart i væksten fra 1980’erne. I løbet af de sidste ca. 30 år er Gini-koefficienten således efter denne beregningsmåde faldet fra ca. 63 til 53.

Type 3-ulighed: I stedet for gennemsnitsindkomster (som ved de to foregående beregningsmåder) anvendes her folks individuelle indkomster, dvs. at hele verdens befolkning stilles op i rækkefølge (laveste indkomst først), uanset hvilket land de kommer fra. Resultatet af denne beregning viser, at den globale Gini-koefficient ligger endnu højere end ved type 2-uligheden, nemlig omkring 70, men også her er der sket et lille fald siden 2000 på et par %-points.

 

 

Figurer

Læs videre