Åbn undermenuer...

Karrierelivsform

Livsformsteorien indeholder en række principielt forskellige begrebsverdener, som hverdagsliv i det moderne samfund kan analyseres med. De centrale livsformer er: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform. Den karrierebundne livsform er bl.a. karakteriseret ved, at arbejdet er målet. Man er engageret i de krav, arbejdet stiller, og i sin karriere. Fritiden bruges til at lade op til arbejdet eller er på anden måde koncentreret om det egentlige mål, arbejde og karriere.  Baglandslivsform er en særlig livsform for kvinder. Den er afledt af mandens karrierelivsform. Baglandskvinden sørger for hjemmet, for familiens respektabilitet og for, at manden kan bruge det meste af sin tid på at passe arbejde og karriere. Hun er mandens bagland og bakker op bag manden.

Figurer