Åbn undermenuer...

Social differentiering

Social differentiering er et centralt sociologisk begreb, der beskriver forskelle mellem grupper og udvikling af specialiserede funktioner og roller i samfundet. Begrebet differentiering kan dække flere ting:

  1. En kulturel differentiering, der handler om værdier i forskellige sociale grupperinger, klasser eller segmenter
  2. En funktionel differentiering, der beskriver forskellige former for opgavevaretagelse.
  3. En social differentiering, der handler om  uligheder i adgangen til og fordelingen af samfundsmæssige ressourcer og goder.

Den sociale differentiering kan undersøges med baggrund i Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling, som er baseret på uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Med baggrund heri foreligger der en lang række forskningsresultater omkring social differentiering i Danmark.

Begrebet social differentiering knytter sig også til begrebet social status, der er en sociologisk betegnelse, der dels anvendes i smågruppe-sociologien til specifikt at angive individers positioner i mindre grupper, dels mere generelt til at beskrive individers eller gruppers placering i samfundets sociale hierarki. Her er det ofte den prestige, der er knyttet til de forskellige stillingsbetegnelser, der er kriteriet for placering i en bestemt statusgruppe.

 Uddybende forklaring

Social differentiering er et centralt sociologisk begreb, der beskriver forskelle mellem grupper og udvikling af specialiserede funktioner og roller i samfundet. Begrebet differentiering kan dække flere ting:

  1. En kulturel differentiering, der handler om værdier i forskellige sociale grupperinger, klasser eller segmenter
  2. En funktionel differentiering, der beskriver forskellige former for opgavevaretagelse.
  3. En social differentiering, der handler om  uligheder i adgangen til og fordelingen af samfundsmæssige  ressourcer og goder.

Mht analyse af den kulturelle differentiering kan man tage udgangspunkt i livsformsbegrebet, som bygger på værdier hos bærere af henholdsvis lønarbejder-, karriere- og selvstændig livsform. Eller i livsstilsanalysen, som bygger på den franske sociolog Pierre Bourdieus habitus- og kapitalbegreber, og som bl.a. anvendes i den såkaldte Minervamodel, hvor den danske befolkning inddeles i fire  livsstilssegmenter.

Den funktionelle differentiering kan analyseres ud fra henholdsvis økonomisk teori og managementteori. I den første beskæftiger man sig bl.a. med de økonomiske incitamenter, som eventuelt kan skabes gennem en funktionel differentiering.  I den anden handler det om de styringsmæssige fordele og ulemper, differentieringen indebærer for organisationens overordnede funktion.

Endelig kan man analysere den sociale differentiering på baggrund af Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling baseret på uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Med baggrund heri foreligger der en lang række forskningsresultater omkring social differentiering i Danmark.

Begrebet social differentiering knytter sig også til begrebet social status, der er en sociologisk betegnelse, der dels anvendes i smågruppe-sociologien til specifikt at angive individers positioner i mindre grupper, dels mere generelt til at beskrive individers eller gruppers placering i samfundets sociale hierarki. Her er det ofte den prestige, der er knyttet til de forskellige stillingsbetegnelser, der er kriteriet for placering i en bestemt statusgruppe.

Lighed/ulighed i fordelingen af goder i samfundet diskuteres såvel blandt sociologer som politikere,  om hvorvidt social differentiering er uundgåelig, og  om den er ønskelig og retfærdig.  I et bredere perspektiv handler spørgsmålene om, hvorvidt social differentiering skaber øget sammenhængskraft eller det modsatte opløsning af samfundet, og så er vi ovre i emnet samfundsforandring.