Klasser

Klassebegrebet spiller en central rolle i marxistisk teori, hvor klasserne defineres ud fra ejendomsretten til produktionsmidlerne henholdsvis besiddelsesløse lønarbejdere og ejere af produktionsmidler. Mellem disse to hovedklasser er der ifølge Karl Marx et grundlæggende og uoverstigeligt modsætningsforhold pga det kapitalistiske systems funktionsmåde, som bygger på udbytning af de besiddelsesløse. Disse vil  på deres side udvikle en klassesolidaritet  til forsvar for deres fælles interesser.

Marx begrundede sin teori om udbytning af arbejdskraften i det kapitalistiske samfund med merværdilæren, hvis kerne er, at en vares bytteværdi, dvs. den pris, varen kan sælges for på markedet, overstiger omkostningerne ved at producere den. Det indebærer, at værdien af det arbejde, arbejderen udfører, reelt er større end den løn, han får for at udføre arbejdet. Forskellen mellem arbejdsgiverens omkostninger ved at lade en vare fremstille, og det, han kan få for den ved salg på markedet, tilegner han sig selv som merværdi.

Arbejdsgiverne vil ifølge Marx altid prøve at holde lønnen så lav som mulig, bl.a. fordi den kapitalistiske produktionsmåde med dens stærke konkurrence kræver et overskud af produktionen, som skal benyttes til nye investeringer i fx mere moderne teknologi. Denne investeringstvang fører ifølge Marx til, at svagere virksomheder må bukke under i konkurrencen, mens de, der overlever, opnår en monopollignende stilling på markedet. Denne situation fører efterhånden til, at der i det udviklede kapitalistiske samfund kun vil være to klasser tilbage, som står i stærk modsætning til hinanden: Ejerne af produktionsmidlerne, kapitalisterne, og arbejderklassen. I denne situation vil arbejderklassen blive stadig mere forarmet, fordi flere og flere sendes ud i arbejdsløshed pga. lukninger af de svagere virksomheder, og fordi monopolsituationen for de tilbageblevne virksomheder udnyttes til at presse lønningerne endnu længere ned.

Dette modsætningshold mellem arbejdere og kapitalejere har karakter af en klassekamp, en uforsonlig konflikt baseret på fundamentalt modsatrettede klasseinteresser. Alle andre konflikter i samfundet indordner sig under denne konflikt mellem de to hovedklasser. Klassebegrebet bruges ofte mere generelt  og mere upræcist uafhængigt af marxistisk teori -  til at beskrive forskelle mellem forskellige sociale lag  eller grupperinger i samfundet:  underklasse, middelklasse og overklase.

I relation til ovennævnte klassebetegnelser anvendes også begreber som storborgerskab, småborgerskab og mellemlag. I klassisk marxistisk teori skelnes mellem storborgerskab og småborgerskab. Storborgerskabet lever af arbejdsfri indkomster i form af afkast fra kapital, mens småborgerskabet, som deler politiske synspunkter og værdier med storborgerskabet, har ingen eller kun en lille kapital og derfor må arbejde i egen virksomhed eller som funktionærer i andres virksomheder. Dette småborgerskab,  som bestod af en blandet gruppe af selvstændige erhvervsdrivende  inden for handel og håndværk samt flipproletarer, udgør ikke en egentlig klasse, og deres solidaritet vender primært indad mod familien. Småborgerskabet ville ifølge den tidlige marxistisk teori som konsekvens af den stigende kapitalkoncentration synke ned i arbejderklassen.

Betegnelsen mellemlag bruges ofte synonymt med middelklasse. I nyere marxistisk teori fra 1960erne anvendes begrebet mere konkret til at betegne de stærkt voksende grupper af lønmodtagere med højere uddannelse, som varetager højt specialiserede arbejdsfunktioner inden for den offentlige eller private sektor, og som derfor ikke har nogle entydige klassemæssige interesser.