Relativ fattigdom er et variabelt begreb, der ændrer sig alt efter, hvor i verden man befinder sig.
Med dette begreb vurderes en persons levevilkår ud fra de sociale og kulturelle normer og forhold, der hersker i det samfund, vedkommende lever i. Dvs. at man er relativt fattig, hvis man mangler ressourcer til at leve det liv, som flertallet i samfundet lever.
Begrebet relativ fattigdom lægger op til stor vilkårlighed mht. at fastslå fattigdommens omfang, og derfor opgøres fattigdom undertiden også som den procentdel af befolkningen, der har indkomster på under halvdelen af medianindkomsten, selv om denne opgørelsesmetode jo i sig selv kun siger noget om uligheden i et samfund. OECD opgør fattigdom ud fra denne 50 %-grænse, mens EU sætter grænsen til 60 % af medianindkomsten. Det er især unge studerende, nytilkomne indvandrere og enlige mødre, der kan betegnes som fattige efter danske normer.
