Begrebet er oprindeligt udviklet inden for fredsforskningen af den norske sociolog Johan Galtung. Begrebet strukturel vold tager udgangspunkt i et udvidet voldsbegreb, idet det dækker den ikke-personlige vold, dvs. den form for vold, som udøves af den måde, verden er struktureret på, hvilket betyder, at mennesker pga. undertrykkelse ikke får opfyldt deres behov. Fredspolitik handler derfor ifølge denne tankegang om at bekæmpe undertrykkelse og uretfærdighed i verden. Sammenhængende hermed hører begreberne negativ/positiv fred, hvor negativ fred betyder fravær af personlig vold, og positiv fred betyder fravær af social uretfærdighed (strukturel vold). Begrebet kan også anvendes på det samfundsmæssige plan, idet marginalisering og eksklusion kan ses som resultatet af strukturel vold. Anvendt på denne måde minder det om Habermas´ begreb institutionel tvang.
