Når vælgere lader deres partivalg styre af et enkelt eller nogle få konkrete politiske emner (issues), taler man om issue voting i modsætning til stemmeafgivning ud fra en fast partiloyalitet eller en generel ideologisk orientering.
Issue voting
Uddybende forklaring
Når vælgere lader deres partivalg styre af et enkelt eller nogle få konkrete politiske emner (issues), taler man om issue voting i modsætning til stemmeafgivning ud fra en fast partiloyalitet eller en generel ideologisk orientering. Dvs. at værdipolitiske emner som indvandring, lov og orden, miljø, ligestilling, homoseksuelles rettigheder osv. kan blive centrale emner i en valgkamp. En issue-voter vil altid stemme på den politiker eller det parti, som bedst repræsenterer hans eller hendes synspunkter.
En issue-voters stemme kan forklares ud fra to principper: nærhed og retning. Ifølge nærhedsprincippet stemmer issue-voteren på den politiker, hvis holdninger og værdier ligger nærmest på, hvad han eller hun selv finder vigtigt. Ifølge retningsprincippet stemmer isue-voteren derimod ikke nødvendigvis på den kandidat, som han eller hun sympatiserer mest med, men i stedet på en politiker, som kan trække den generelle politik i den rigtige retning, dvs. i en retning væk fra den aktuelle politik (status quo) og i retning af det, som issue-voteren mener vil være den rigtige politik at føre.