Begrebet stammer fra det gamle Rom, hvor den enkelte borger indgik i et uformelt afhængighedsforhold som klient - til en ressourcestærk person en patron som til gengæld for forskellige tjenester ydede klienten beskyttelse. Dette klient-system, baseret på tjenester og gentjenester, er stadig en central faktor i bl.a. italiensk politik, idet politikere til gengæld for, at bestemte grupper eller individer stemmer på vedkommende, sørger for at disse opnår særlige privilegier, kontrakter eller pengegaver. Klientelismen har gode eksistensbetingelser i politiske kulturer, hvor korruption er udbredt, eller hvor staten er så svag eller fraværende, at der udvikles parallelle strukturer til varetagelse af den almindelige borgers forskellige behov.
Klientelisme
Figurer
Læs videre
Se alle 1