Åbn undermenuer...

Guerillakrig

Væbnet kamp udført af en ikke-regeringshær mod et undertrykkende regime eller en fremmed besættelsesmagt. Ordet guerilla er spansk og betyder lille krig. Guerilla-hærens styrke er folkelig opbakning, lokalkendskab og lette våben, der gør hæren mobil. Guerillakrigen er et eksempel på en asymmetrisk krig, hvor modparten er teknologisk overlegen, men til gengæld har svært ved fuldstændigt at nedkæmpe modstanderen. Begrebet er efter 2. verdenskrig især blevet brugt om revolutionære styrker i den tredje verden. Mao Zedongs lange march med sin folkehær i Kina er et eksempel på en guerilla-hær, der i 1949 fuldstændigt besejrede den våbenmæssigt overlegne regeringshær.