Åbn undermenuer...

Slyngelstat

Et begreb, der er udformet af amerikanske politikere i 1990'erne og 00'erne, bl.a. præsident George W. Bush. Ifølge dem er en slyngelstat karakteriseret ved en udenrigspolitik, der truer nabostater eller andre stater med sine aggressive intentioner og sin militære opbygning (især med masseødelæggelsesvåben) eller ved sin tilknytning til terrorisme. Afghanistan, Irak, Iran, Libyen og Nordkorea har fra USA's side været betragtet som slyngelstater.

Kritikere af begrebet har bl.a. anført, at det er blevet anvendt selektivt og primært har tjent til at retfærdiggøre USA's interventioner i andre lande.