De områder i andre lande, hvor en stormagt har interesser af økonomiske, ideologiske eller militære grunde. Begrebet blev bl.a. brugt efter 2. verdenskrig, da USA og Sovjetunionen opdelte de lande, som havde været besat af Tyskland, i en øst- og vestblok. Under Den kolde Krig søgte de to supermagter at udbrede deres interessesfærer over hele jorden. I dag kan også regionale stormagter have interessesfærer i deres nærområde. Fx søger både stormagter og regionale stormagter som Iran at få indflydelse i Mellemøsten.