IPCC (FN's klimapanel)

Med udgangspunkt i den såkaldte Brundtland-rapport nedsatte FN i 1988 et videnskabeligt panel (IPCC = Intergovernmental Panel on Climate Change) for at undersøge omfanget af og konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer. IPCC's rolle er at indsamle og vurdere den senest tilgængelige naturvidenskabelige, tekniske og socioøkonomiske videnskabelige litteratur om klimaændringer – man skal ikke selv lave forskning.

Hundredvis af videnskabsfolk verden over medvirker i udgivelsen af de såkaldte Assessment Reports (AR), som udsendes med 5-6 års mellemrum. AR 1 fra 1990 spillede en afgørende rolle for FN´s Framework Convention for Climate Change, som en række lande skrev under på ved klimatopmødet i Rio de Janeiro i 1992. AR 2 fra 1995 leverede afgørende inputs til udformningen af Kyoto-protokollen i 1997, mens AR 3 fra 2001 og AR 4 fra 2007 begge leverede yderligere information om menneskeskabte klimaændringer.  AR 5 er undervejs og udkommer i 2014.

De mere end 800 klimaforskere, der er samlet i IPCC (der sker dog en løbende udskiftning for at få friske syn på den indsamlede information), er gennem årene blevet stadigt mere sikre på, at den globale opvarmning og klimaændringerne er forårsaget af menneskelig aktivitet: CO2-udledningen som følge af afbrændingen af fossile brændstoffer. I 2013 er man nået op på en statistisk sikkerhed på 95 % for denne sammenhæng.

IPCC's indflydelse kan bl.a. ses af den voksende accept af, at klimaforandringer er et emne, som står stadigt stærkere på det internationale samfunds dagsorden, hvilket gør det gradvist vanskeligere for lande som USA, Rusland, Kina, Indien og Australien at stå uden for de internationale klimakonventioner. Men IPCC er dog også udsat for kritik:

• Nogle hævder, at panelet arbejder alt for langsomt, og at dets vurderinger og konklusioner derfor er forældede, når rapporterne offentliggøres. Det betyder, at IPCC undervurderer alvoren i klimaforandringerne.
• Hertil kommer, at rapporternes Abstracts (opsummeringer), som politikere, journalister og offentligheden primært koncentrerer sig om, er politisk forhandlede dokumenter, som undertiden udelader kontroversielle vurderinger, der ellers kan findes inde i selve de store rapporter.
• Klimaskeptikere kritiserer IPCC for dels at overdrive forventningerne om klimaændringer, dels ved at stille spørgsmålstegn ved, om de overhovedet er menneskeskabte.

I den kommende AR 5-rapport arbejder man med fire alternative fremtidsscenarier, der er baseret på forskelligt omfang af den fremtidige CO2-udledning. I forhold til perioden 1986-2005 vurderer man således, at temperaturstigningerne i verden kommer til at ligge et sted mellem 0,3 og 4,8 grader i perioden 2081-2100, og at verdenshavenes vandstand vil stige mellem 0,26 og 0,82 meter i samme ca. hundredårige periode. Temperaturstigninger på over 2 grader vil ifølge IPCC give menneskeheden store udfordringer.