I det traditionelle diplomati søger et lands repræsentanter at påvirke regering, embedsmænd og politikere i andre lande. Med public diplomacy søger et lands repræsentanter derimod at påvirke holdningerne hos andre landes befolkninger, herunder virksomhedsledere, medier, tænketanke, NGO´er, den politiske forbruger osv. Disse ikke-statslige aktører har pga. kommunikationsrevolutionen gennem de seneste årtier fået øget betydning i internationale forhold, jfr. den neoliberalistiske IP-teori.
