Udgør mindretallet blandt muslimer, men dog flertallet i Iran og Irak og i enkelte mindre arabiske lande. Skellet mellem sunni- og shia-muslimer går tilbage til det oprindelige kalifat kort efter Muhammeds død, hvor shiaerne holdt på efterkommerne efter Ali, profetens svigersøn og den fjerde kalif. I modsætning til sunnierne er shia-muslimerne opsplittet i adskillige undersekter. Historisk og socialt har shia-retningen været præget af en status og selvforståelse som et underprivilegeret mindretal.