I foråret 2011 fremsatte demonstranter i land efter land i MENA (Mellemøsten og Nordafrika) krav om demokrati og bedre levevilkår – en proces, der i vestlige medier blev kaldt ”Det arabiske forår”. Selv i stærke diktaturer som Syrien og Saudi-Arabien blussede protesterne op. Den gnist, som satte tsunamien af folkeoprør i gang, var, da den unge, veluddannede tuneser Mohammed Bouazizi i december 2010 begik selvmord – sandsynligvis i afmagt over de sociale, økonomiske og politiske forhold under diktaturet i Tunesien - ved at antænde benzin, som han havde hældt ud over sig selv.
Håbet om at få indført demokratiske tilstande som følge af "Det arabiske forår" blev imidlertid ikke opfyldt. Kun i Tunesien har man fået oprettet et nogenlunde demokratisk system. I Egypten og Bahrain er der fortsat diktaturer, mens Libyen og Syrien er præget af borgerkrige og opløsning af de tidligere stater.
