Åbn undermenuer...

Bosættelser, Israelske

Bosættelser er betegnelsen for jødiske byer og landsbyer, som er grundlagt på besat palæstinensisk territorium. De fleste bosættelser er oprettet med et idealistisk fokus - det kan være zionistisk, det kan være religiøst - men uanset motivet i troen på, at Vestbredden er et landområde, der tilhører jøderne.

 

Der findes to slags bosættelser: De gamle fra før Oslo-aftalen i 1993 om fred i Palæstina-området og de nye såkaldte ”outposts” (forposter). Alle bosættelser og outposts er ulovlige ifølge international lov, men efter israelsk lov gælder det kun for outposts.

 

Der er et vist internationalt pres på Israel for at rydde alle bosættelserne, da de bliver betragtet som den største forhindring i fredsprocessen med palæstinenserne. Premierminister Netanyahus regering forsøger derfor at flytte bosætterne i outposts til de af Israel godkendte bosættelser, men ellers bliver der ikke gjort noget ved bosættelsesproblemet, og indtil videre har ”det internationale samfund” – trods pres fra de arabiske lande – ikke fundet anledning til at indføre sanktioner mod Israel.

 

Figurer