Ifølge demokrati-tesen går demokratier aldrig i krig med andre demokratier, og tesen er derfor et centralt argument inden for idealismen, den ene af de to IP-hovedretninger, for at øge demokratiseringen verden over.
Tesen er empirisk korrekt, selv om man kan finde en enkelt undtagelse i 1812, hvor USA og Storbritannien udkæmpede en mindre krig på grænsen til Canada, men ellers er der ingen eksempler på indbyrdes krige mellem demokratier.