Den amerikanske exceptionalisme er udtryk for en grundlæggende forestilling om, at USA er en udvalgt (guddommelig) nation på jorden med et udvalgt folk, hvis værdier er ophøjede i forhold til verdens øvrige lande. Exceptionalismen skinner ofte tydeligt igennem i amerikanske præsidenters taler og skrifter, specielt i udenrigspolitiske anliggender.
Exceptionalismen var således baggrunden for den længstvarende tradition i amerikansk udenrigspolitik: isolationismen, ud fra det argument, at USA bedst kunne bevare og værne om sit enestående samfund ved at isolere sig fra omverdenen. Men også internationalismen i USA´s udenrigspolitik (fra ca. 1947) er baseret på exceptionalismen. De begrundelser, som præsidenter og andre beslutningstagere har givet for, at USA skal blande sig i international politik, har næsten altid været præget af idealisme og af ønsket om at forsvare de særlige værdier, som man mente, det amerikanske samfund repræsenterede.
