Zionismen er betegnelsen for den bærende ideologi bag staten Israel. Zion er ifølge Det Gamle Testamente det sted, hvor det jødiske folk skal samles, og da Zion oprindeligt var en borg i Jerusalem, gjorde en gruppe jøder med Theodor Herzl i spidsen fra 1880'erne krav på Palæstina-området som hjemland for jøderne. Både før og efter Israels oprettelse i 1948 førte dette krav til en dyb konflikt med det palæstinensiske folk.