Den amerikanske NGO Freedom House analyserer hvert år alverdens lande og giver dem karakterer som enten frie (demokratiske), delvist frie eller ikke-frie stater.
Når Freedom House giver karakterer, sker det ud fra to sæt af indikatorer, som dog er gensidigt afhængige. For det første politiske rettigheder: Hvordan fungerer valgprocessen? Er der flere konkurrerende partier? Og hvordan er regeringsførelsen? For det andet civile rettigheder: Er der ytrings- og trosfrihed? Har man ret til at organisere sig? Er der tale om et retssamfund? Og hvilke personlige og individuelle rettigheder er der? For hver af de to sæt indikatorer indplaceres et land så på en skala fra 1-7, hvor 1 står for den bedste placering mht. demokrati.
Et alternativt demokrati-indeks udarbejdes af Economist Intelligent Unit (EIU).