Med lov nr. 411 af 6. juni 2002 blev der oprettet et nyt institut for dansk udenrigspolitisk forskning: Dansk Institut for Internationale Studier.
Centeret består af to institutter:
- Institut for Internationale Studier, IIS, der rummer aktiviteterne i Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI; Center for Udviklingsforskning, CUF; Center for Freds og Konfliktforskning, COPRI; og en særlig sektion for aktiviteterne i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, DCHF.
- Institut for Menneskerettigheder, IMR, med de hidtidige aktiviteter fra Det Danske Center for Menneskerettigheder, DCMR, og delvis fra Nævnet for Etnisk Ligestilling, NEL. Foruden grundforskningen inden for international politik og menneskerettigheder skal centeret tage sig af bestilte udredninger til regering og Folketing, ligesom det står for konferencer, høringer, uddannelse og oplysningsvirksomhed.
Hjemmeside: http://www.diis.dk/