Politisk islam, også kaldet islamisme eller radikal islam, betegner en politisk-religiøs ideologi i modsætning til alene en tro på islam. I politisk islam indgår bl.a. følgende elementer.
- Samfundet bør rekonstrueres i overensstemmelse med islams religiøse principper og idealer.
- Den moderne sekulære stat forkastes til fordel for en islamisk stat, hvori religiøse autoriteter og principper har forrang frem for politiske autoriteter og principper.
- Vesten og vestlige værdier betragtes som korrupte og moralsk ødelæggende.
En del tilhængere af politisk islam går ind for et teokratisk styre i retning af det, man har i Iran.