Sharia er islams hellige lov, som har sit grundlag i Koranen og i sunna (sædvanen), dvs. beretninger om profeten Muhammeds og hans nærmeste ledsageres og efterfølgeres liv og gerninger. Sharia-loven rummer derudover en række lokale traditioner, som er blevet en del af loven gennem retsafgørelser og fortolkninger foretaget af religiøse lærde. Sharia beskæftiger sig såvel med religiøse spørgsmål som en lang række verdslige emner omkring politik, økonomi, kriminalitet, kost, seksualitet og hygiejne. Nogle fundamentalistiske muslimske bevægelser har som mål at få indført sharialovgivning i muslimske lande. I nogle vestlige lande - fx Storbritannien - har muslimske minoriteter mulighed for at anvende sharia til bl.a. at bilægge familiestridigheder.
Sharia
Relaterede artikler
Læs videre
Se alle 2