Åbn undermenuer...

Hedgefond

En hedgefond er en art investeringsforening, som imidlertid anvender flere og mere komplicerede finansielle instrumenter end almindelige investeringsforeninger. Betegnelsen hedgefond (hedge betyder hegn) kommer af, at en sådan fond forsøger at sætte et ”hegn” op om sine investeringer som beskyttelse mod ændringer i markedsforholdene (valutauro, aktiekrak, økonomiske bobler osv.).

Hedgefonde har som mål at tjene penge uanset markedsudviklingen. Til det formål har de stor frihed til at investere i forskellige markeder, de kan investere for lånte midler (gearing), de har stor risikospredning, de bruger derivater osv. Bl.a. er hedgefondene kendt for at anvende ”shorting”, når aktiemarkedet falder, dvs. at man som investor låner et antal aktier, hvis kurs man regner med vil falde. Derefter sælger man straks de lånte aktier i form af en future eller option. Man venter så på, at aktiekursen falder, hvorefter man køber det lånte antal aktier tilbage til en kurs, der nu er lavere, og endelig afleverer man de lånte aktier tilbage.

Læs videre