Åbn undermenuer...

Indirekte målte indtægter

For de fleste producenter kan værdien af deres produktion opgøres direkte med udgangspunkt i de indtægter, de har i forbindelse med salget af ydelser. Når det gælder producenter af finansielle formidlingstjenester (typisk banker), er denne fremgangsmåde ikke umiddelbart anvendelig, fordi en del af betalingen for deres ydelser ikke opnås ved direkte salg af tjenester med en fastsat pris, men ved at den rentesats, der anvendes ved udlån, er højere end den der anvendes ved indlån (rentemarginalen). Om den del af betalingen for finansielle formidlingstjenester, der opnås gennem rentemarginalen, anvender nationalregnskabet betegnelsen indirekte målte finansielle formidlingstjenester eller forkortelsen FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). Hidtil er FISIM indgået både som et plus ved opgørelsen af finansieringsvirksomhed m.v. og som et samlet minus. Dette minus er med basis i teoretiske beregninger fordelt på forbrug i produktionen, eksport og endeligt forbrug, og der er beregnet en import af FISIM, således at den samlede tilgang er blevet større. Ændringerne betyder, at produktionen af FISIM øger nationalproduktet med ca. 1 pct., idet den del af FISIM, der ikke anvendes til forbrug i produktionen, forøger BNP.