Åbn undermenuer...

Perifer økonomi

En økonomi er perifer, hvis den er afhængig af eller domineret af økonomiske centre. I marxistisk udviklingsteori blev mange udviklingslande karakteriseret som perifere, idet de var fuldstændigt underlagt ilande med hensyn til eksport, og produktionsapparatet var ejet af multinationale selskaber.
Udtrykket bruges også om et område i et land, hvor området (udkantsområdet) er afhængigt af tilskud fra landets centre, ligesom der til stadighed sker en afvandring fra periferien mod centeret. Også den politiske magt er placeret i centeret.

Læs videre