Åbn undermenuer...

Allokeringspolitik

Et samfund har på et tidspunkt en bestemt mængde fysiske ressourcer (arbejdskraft, råvarer, energi, maskiner, bygninger m.v.) til rådighed. Allokeringspolitikken har til formål at fordele de fysiske ressourcer, således at de udnyttes så effektivt som muligt. I en ren markedsøkonomi vil allokeringen ske via markedsmekanismen, men da denne ikke i alle tilfælde fungerer effektivt fx pga. forurening skal samfundet via allokeringspolitikken sikre, at der tildeles ressourcer til områder, som markedsmekanismen ikke dækker. I en ren planøkonomi vil allokeringen af de fysiske ressourcer ske via centrale planer. I blandingsøkonomien vil både markedsmekanismen og det politiske system (fx finansloven) være aktive i ressourceallokeringen. Ordet allokering dækker som nævnt over de fysiske ressourcer, mens fordeling dækker over fordeling af penge. Bag fordelingen af penge vil der normalt være en ressourceallokering. Fx kan SU ses som fordeling af penge, men også som et politisk ønske om, at den fysiske ressource arbejdskraft fordeles anderledes mellem arbejde og uddannelse.

Figurer

Læs videre