Åbn undermenuer...

Optioner

En option er en finansiel kontrakt, der giver køberen en ret til, men ikke en pligt til at købe (eller sælge) et aktiv, fx en aktie, til en bestemt pris (aftalekursen) på (eller evt. før) et bestemt tidspunkt i fremtiden (udløbsdatoen). Køberen betaler for denne ret en optionspræmie til sælgeren, som til gengæld er forpligtet til at handle aktivet til den aftalte kurs, hvis køberen på udløbsdatoen ønsker at handle.

En option betragtes som et derivat, idet dens værdi afhænger af værdien af det underliggende aktiv, som ikke blot kan være aktier, men stort set alt, hvad man kan handle med, fx valuta, et aktieindeks, ædelmetaller, råvarer eller færdigvarer. Man skelner mellem call-optioner, der giver køberen af optionen retten til at købe et aktiv, og put-optioner, som giver køberen retten til at sælge et aktiv. 

Læs videre