Krim-krisen

I marts 2014 annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim ved Sortehavet. Baggrunden herfor var den flere måneder lange konflikt i Ukraine, som i februar 2014 førte til afsættelsen af den russisk-venlige præsident Viktor Janukovitj. Han var i 2010 blevet valgt på demokratisk vis, men blev reelt afsat af ”gadens parlament”. Dette førte til uroligheder på Krim, hvor størstedelen af befolkningen på ca. 2 millioner er russere, og selvbestaltede pro-russiske, lokale ledere fik arrangeret en folkeafstemning, som klart udtrykte et ønske om, at Krim skulle forlade Ukraine og slutte sig til Rusland. Den 21. marts 2014 annekterede Rusland derefter formelt Krim.

USA og EU protesterede kraftigt imod Ruslands overgreb på Ukraines suverænitet, men protesterne blev ikke fulgt op af militære eller økonomiske sanktioner af nævneværdigt omfang. FN reagerede heller ikke, fordi Rusland naturligvis brugte sin vetoret i Sikkerhedsrådet.

Når man skal forklare krige og kriser, vil det ofte være relevant at inddrage IP-teorierne realisme og neorealisme. Ifølge disse teorier vil enhver stat søge at forbedre sine relative magtressourcer, og Ruslands annektering af Krim kan netop ses som en – måske marginal – forøgelse af dets magtressourcer. Sikkerhedspolitisk opnår Rusland fuld kontrol over den strategisk beliggende Krim-halvø, og prestigepolitisk demonstrerer Rusland, at man tør sætte sig op mod Vesten (USA, EU og NATO), som i årene efter Sovjetunionens endelige opløsning i 1991 lidt efter lidt har udvidet sin magtsfære ind over de tidligere sovjetiske lydstater i Østeuropa. EU´s flirten med Ukraine har så været dråben, der fik bægeret til at flyde over.

En neorealistisk synsvinkel vil i en analyse inddrage opbruddet i det internationale politiske system: Det unipolære system med USA som supermagten er i disse år under forandring i retning af et bipolært eller multipolært system. Netop under systemopbruddet har en større aktør som Rusland interesse i at hævde sin rolle som stormagt.

Endelig kan en idealistisk/liberalistisk synsvinkel bruges til at forklare Vestens begrænsede reaktioner. De opbyggede handelsrelationer mellem EU og Rusland, herunder leverancerne af naturgas fra Rusland til Vesteuropa, og andre samarbejdsrelationer mellem de to parter har man ikke været villige til at sætte over styr pga. Ruslands annektering af en overvejende russisk befolket halvø beliggende op mod Ruslands grænse.