Åbn undermenuer...

Innovation

I forbindelse med helt nye produkter skelnes mellem invention og innovation. Invention er den nye videnskabelige viden, som er nødvendig forudsætning for at kunne skabe et nyt produkt. Innovation er den viden, der udvikler den grundlæggende viden til salgbare produkter. Skellet stammer fra økonomen J.A. Schumpeter, der udviklede en teori om innovationernes betydning. Ifølge Schumpeter er innovationer et konstant fornyende element, men dermed også et destruktivt element i relation til den bestående økonomiske orden; gamle virksomheder dør, nye opstår; konkurrenceforhold, adfærd og samværsformer ændres.