Åbn undermenuer...

Udlicitering

Udbydelse af traditionelt offentlige opgaver i licitation. Private  såvel som offentlige eller halv-offentlige foretagender kan afgive et tilbud, som udbudsgiveren stat eller kommune så vælger imellem. Fx kan en kommune, der har haft ansat egne folk til rengøring af kommunens skole, vælge at udlicitere rengøringen. Herefter byder forskellige firmaer på opgaven, og kommunen vælger så på grundlag af en vurdering af priser og kvalitet mellem de forskellige tilbud. Motivet bag udlicitering er som regel, at man forventer en mere effektiv opgaveløsning til en billigere pris, end hvis kommunen selv ansætter folk til rengøring.