Den britiske historiker Paul Kennedy har på basis af verdenshistorien siden år 1500 udviklet en særlig teori om stormagters (hegemoners) opstigen og fald. Ifølge Kennedy er der fire faser i denne proces: I den første fase vokser økonomien i den stat, der har ekspansionsplaner, og i den næste fase opbygges et imperium primært med militære midler. I den tredje fase svækkes økonomien igen, men staten søger alligevel at fastholde imperiet, hvilket blot yderligere belaster økonomien. Resultatet bliver det, Kennedy betegner som ”imperial overstretch”, og i den fjerde fase tvinger den overbelastede økonomi hegemonimagten til at opgive hele eller store dele af de erobrede områder. Derefter kan en ny ekspansiv stormagt få mulighed for at overtage rollen som hegemon.
