Åbn undermenuer...

Responsibility While Protecting

Der er blandt FN´s medlemslande forskellige holdninger til, hvor alvorligt menneskerettighederne skal være krænket for at foretage en humanitær intervention. Danmark og de fleste andre i-lande støtter Responsibility to Protect-princippet. De fleste u-lande og de store vækstøkonomier er imidlertid skeptiske over for anvendelsen af princippet, fordi USA og de vestlige stormagter efter ulandenes mening bruger princippet selektivt. Derfor har Brasilien i efteråret 2011 fremlagt et forslag til en revision af R2P-konceptet med en model, som brasilianerne betegner som ”Responsability While Protecting”.

Man opstiller her en række betingelser, som skal opfyldes, inden en intervention kan finde sted, samt nogle klare rammer for interventionernes gennemførelse: 

  • Der skal være klar dokumentation for folkedrab, etnisk udrensning eller krigsforbrydelser i det /de pågældende lande, og regeringen skal have vist manglende vilje/evne til at beskytte civilbefolkningen.
  • Alle andre midler - herunder diplomatisk forhandlede fredelige løsninger - skal være forsøgt uden held.
  • Motivet for at intervenere skal alene være beskyttelse af menneskerettigheder, og dette motiv må ikke være et påskud for at opnå andre mål ved interventionen, fx et regimeskifte. 
  • Der skal være en FN-beslutning som basis for interventionen. 
  • Interventionen skal være midlertidig og overvåget af FN og må ikke resultere i større overtrædelser af menneskerettighederne end omfanget af de menneskerettighedskrænkelser, der begrunder interventionen. 
  • Der er en pligt til at medvirke til at genopbygge landet efter interventionen. 

En del lande har vist sympati for Brasiliens forslag, mens andre mener, at det stort set bliver umuligt at foretage humanitære interventioner, hvis alle de nævnte krav skal opfyldes.

Figurer