De såkaldte transformationalister skelner mellem 3 typer af stater i det internationale system: præ-moderne stater, moderne stater og post-moderne stater.
De moderne stater, fx USA og Japan, svarer til de klassiske nationalstater, for hvem suveræniteten er en given ting. Suveræniteten er udgangspunktet for, at de moderne stater kan indgå i det spil, der karakteriserer international politik. Moderne stater er derfor også åbne over for globaliseringen, som de ser som en mulighed, der kan udnyttes til egen fordel.