En nyere teoriretning inden for IP-teorierne, som er en videreudvikling af neorealismen. Ifølge neorealisterne er det polaritetsstrukturen (den kan være unipolær, bipolær eller multipolær), som er afgørende for de enkelte staters adfærd i international politik: en stormagt kan i høj grad gå efter at få opfyldt sine egne egoistiske mål, mens en småstat som regel må tilpasse sig de omgivende stærkere staters interesser. De neoklassiske realister, bl.a. Fareed Zakaria, er enige i, at polaritetsstrukturen har stor betydning, men at staters adfærd ikke kan forklares alene ud fra denne. Strukturelle forklaringer skal suppleres med analyser af de interne sociale, økonomiske og politiske forhold i en stat for at forstå den pågældende stats adfærd i international politik.