De såkaldte transformationalister skelner mellem 3 typer af stater i det internationale system: præ-moderne stater, moderne stater og post-moderne stater.
De præ-moderne stater er især tidligere koloniområder i den tredje verden, men også fx staterne i Østeuropa hører til gruppen af præ-moderne stater. De har kun været selvstændige i en begrænset periode, og suveræniteten er for mange af dem mere formel end reel. Sikringen af deres status som uafhængige enheder i det internationale system – sikringen af mest mulig suverænitet - står derfor centralt for dem, og det fører ofte til bestræbelser på at afskærme sig over for globaliseringen.