Et regionalt sikkerhedskompleks består af stater, der er knyttet geografisk så tæt sammen, at ændringer i den ene stats sikkerhedssituation påvirker de øvriges. De to IP-teoretikere Barry Buzan og Ole Wæver fremhæver, at regionale sikkerhedskomplekser har fået større betydning i international politik, efter at supermagtskonkurrencen mellem USA og Sovjetunionen i det bipolære system blev afløst af det unipolære system omkring 1990. Bortset fra supermagten og stormagterne, som stadigt fokuserer på den globale magtbalance, bekymrer de fleste stater sig nu i højere grad om trusler fra nabostater, idet intensiteten i et lands sikkerhedsproblemer bestemmes af eventuelle aggressive naboer, som vil forbedre deres relative magtressourcer.
