Jugoslavien var indtil 1991 en kommunistisk forbundsstat. Præsident Tito havde formået at holde religiøse, nationalistiske og etniske modsætninger i ave. Efter hans død i 1980 begyndte en økonomisk tilbagegang, og efter Østblokkens sammenbrud i begyndelsen af 1990erne erklærede Slovenien, Kroatien, Bosnien, Makedonien og Kosovo sig efter tur for selvstændige. Tilbage var Serbien med hovedstaden Beograd. Serberne forsøgte at forhindre løsrivelsen, og det endte med blodige borgerkrige især i Bosnien og Kosovo, hvor NATO greb ind og tvang serberne ud.
Jugoslavien, konflikten i
Uddybende forklaring
Jugoslavien var indtil 1945 et kongedømme, som efter en kommunistisk magtovertagelse blev til en socialistisk forbundsstat under ledelse af marskal Tito. Forholdet til Sovjetunionen blev gradvist forværret, og Jugoslavien blev en af lederne af den alliancefri bevægelse. Internt styrede Tito med hård hånd, og han formåede at holde religiøse, etniske og nationale modsætninger nede. Efter Titos død i 1980 opstod et politisk tomrum, og efter Østblokkens sammenbrud i begyndelsen af 1990erne begyndte Jugoslavien at falde fra hinanden.
Landet havde altid været domineret af serberne i den østlige del af landet, hvor også hovedstaden Beograd ligger. I 1991 erklærede såvel Slovenien som Kroatien sig selvstændige. Serberne accepterede dog ikke den nye kroatiske stat, og der udbrød krig mellem serbere og kroater, som dog endte i 1995. Det multietniske og -religiøse Bosnien-Hercegovina blev anerkendt af EU i 1992, men der var reelt ikke nogen stat på daværende tidspunkt, og der udbrød en voldsom borgerkrig, som kulminerede med serbiske massakrer på bosniske muslimer midt i 1990erne, uden at de udstationerede FN-styrker greb ind. Det fik NATO til at bombe de serbiske stillinger.
Derefter erklærede Kosovo i det sydlige Jugoslavien sig for en selvstændig stat. Kosovos indbyggere er overvejende af albansk afstamning, og de fleste er muslimer. Det førte til voldsomme kampe mellem Kosovos oprørshær og den jugoslaviske hær. I 1999 bombede NATO mål langt inde i Jugoslavien for at stoppe kampene. Denne gang foregik det uden accept fra FNs sikkerhedsråd, da russerne støttede det gamle Jugoslavien, der nu havde taget navneforandring til Serbien.
Resultatet af 1990ernes borgerkrig blev seks eller syv helt nye stater: Serbien (rest-Jugoslavien), Slovenien (der i dag er medlem af EU), Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Makedonien og Kosovo. Kosovo er ikke anerkendt af alle andre lande og er derfor stadig ikke medlem af FN. Makedonien er medlem af FN, men under et andet navn, da grækerne ikke anerkender navnet Makedonien. Flere af de serbiske ledere er blevet fanget og senere tiltalt ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.
Læs videre
Se alle 1
