Indkomstfordeling

Der findes forskellige måder at opgøre indkomstfordelingen på. Den funktionelle indkomstfordeling sammenligner fordelingen af den samlede produktion på produktionsfaktorerne arbejdskraft og kapital. Der findes forskellige teorier om sammenhængen mellem arbejdsløshed og lønkvoten. Lønkvoten er den del af produktionsresultatet (BFI), der omfatter aflønning af arbejdskraft. Nogle mener, at en stigende arbejdsløshed svækker arbejderklassens krav om en rimelig andel af kagen, andre lægger vægt på, at konjunktursvingninger først og fremmest rammer virksomhedernes indtjening. Den personelle indkomstfordeling belyser indkomstfordelingen personerne imellem. Ved fordeling af befolkningen efter stigende indkomst/ formue kan man beregne den maksimale udjævningsgrad. Herved forstår man den procentdel af den samlede indkomst-/formuemasse, der skal overflyttes fra personer med indkomster/formuer over gennemsnittet, til personer med indkomster/formuer under gennemsnittet, for at få en helt lige indkomst-/formuefordeling. Livsindkomst er en beregnet størrelse, hvor der er taget hensyn til karriereforløb og indkomster på forskellige alderstrin. Yderligere er pensionsordninger også indregnet i livsindkomsten.