Åbn undermenuer...

Adaptationsmodellen

Model over udenrigspolitiske adfærdsformer, som bygger på den opfattelse, at alle statersudenrigspolitik kan forstås som en tilpasning (”adaptation”) til krav og ændringer, der enten kommer internt fra staten selv eller fra dens omgivelser. Modellen indeholder to hovedvariable: (A) indflydelsesevne, dvs. om en stat er i stand til at påvirke sine omgivelser, og (B) stressmodtagelighed, hvorved forstås, om en stat er afhængig af sine omgivelser. Kombinationen af de to variable resulterer i fire typer af udenrigspolitik:

  • Dominanspolitik (høj A, lav B), som er typisk for super- og stormagter (USA, Kina, EU osv.).
  • Tilpasningspolitik (lav A, høj B), der er typisk for småstater som fx Danmark. 
  • Balancepolitik (høj A, høj B), fx Iran og Israel.
  • Passiv politik (lav A, lav B), fx New Zealand.

 

 

Figurer